Reklamer er ikke ligefrem en ny opfindelse, det går helt tilbage til det gamle Egypten, hvor man lavede salgsposters og plakater på papyrus. Både i Pompeiis ruiner, i det antikke Arabien, Grækenland og Rom har man fundet både reklame- og valgmaterialer.

Da middelalderens byer begyndte at vokse og størstedelen af befolkningen var analfabeter, dukkede de skilte og symboler op, som vi stadig kender idag, hatten, bækkenet og kringlen. En bestemt type håndværker eller forretning havde deres eget symbol.

I 1455 opfandt Johann Gutenberg det bevægelige enkeltbogstav, støbt i bly så det kunne genanvendes og derved var det pludseligt muligt maskinelt at masseproducere bibler og anden litteratur, foldere og senere hen aviser.

Det at kunne læse og skrive var dog stadig kun forbeholdt for de få, men med tiden begyndte det dog langsomt at blive mere udbredt i byerne. Det var ikke længere kun forbeholdt de gejstlige og samfundets top. Johann Gutenbergs revolution kunne nu bruges til at masseproducere løbe- og reklamesedler, der var næste trin i reklamens evolution.

I det 17 århundrede begyndte annoncer at dukke op i ugeavisen i England, primært for bøger og aviser. Da økonomien begyndte at gallopere i det 19 århundrede, begyndte reklamen ligeledes at vokse. I de forenede stater ledte reklamens success til en massiv vækst indenfor post-ordre reklamer.

I året 1836 begyndte reklamefinancieringen at dukke op igennem den franske avis “La Presse”. Det gjorde at man kunne sænke prisen på avisen, hvilket gav større overskud og udbyggede avisens forspring til konkurrenterne. Et tiltag der hurtigt blev kopieret i resten af verden.

I løbet af det næste årti begyndte de første reklame og nyhedsbureauer at dukke op, i Frankrig og de forenede stater. I begyndelsen lå der ikke de store dybe tanker bag, det var bare ren formidling.

Ved århundredskiftet var der kun få  karrierevalg for kvinder i erhvervslivet, men reklame var en af de få. Det skyldes at kvinderne var ansvarlige for de fleste af hustandens indkøb. For at få den maksimale virkning ud af annoncerne, havde man brug for at få den rette kvindelige vinkel på dem og hvordan bedre end at have kvinder med i den kreative process. Det var sjovt nok en kvinde der stod bag den første reklame der benyttede seksualitet i forbindelse med salg – for et amerikansk sæbeprodukt.

I 1920erne kom de første radioreklamer og i slutningen af 1940erne og begyndelsen af 1950erne kom der billede på. Nu begyndte der et nådesløst slagsmål imellem dem der ville kommercialisere Radio-TV mediet fuldt ud og dem der ville have et ikke kommerciel public service. Et slagsmål der stadig ikke er afsluttet. Når vi tænder for husalteret har vi idag både adgang til reklamefinancierede kanaler og ikke kommercielle public service kanaler, der er frit valg på alle hylder.

http://www.advokatroskilde.dk